Jeg vælger hvert år at støtte Børnecancerfonden i Danmark ved at støtte Team Rynkeby Sønderjylland.
Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.
Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France.
I gennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kræft og deres familier.
Rynkeby Foods A/S dækker alle projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at de penge, som Team Rynkeby indsamler i hvert land, kan gå ubeskåret til den lokale børnecancerorganisation i det pågældende land. I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden.
Læs mere på Team Rynkeby’s website



