Mit navn er Bjarne Brynk
Jeg er professionel formidler, underviser og rådgiver. I min fritid også familiefar, fridykker og fundraiser. Mit speciale er internationalt salg, salgsledelse og strategi. Jeg arbejder med store kunder i hele verden og underviser jorden rundt. Undervisningen foregår ubesværet på engelsk, dansk eller tysk, da jeg er opvokset i Tyskland og har boet 14 år i USA og Canada.
International globetrotter med begge ben på jorden
Virksomheden blev stiftet i 2005 med internationalt salg, salgsledelse og strategi som speciale.
Jeg er opvokset i Tyskland (21 år) og har boet samt arbejdet i 14 år Canada og USA (Montreal, Vancouver, Seattle og Toronto). Derfor er sprog og international kulturforståelse ikke bare noget jeg taler om og underviser i – det er en naturlig del af mig.
Både professionelt og privat rejser jeg jorden rundt – men privat bor jeg i en lille dansk landsby, hvor ro og skøn natur giver mig tid til at lade op.
Som tidligere eksportchef for danske og tyske virksomheder har jeg praktisk erfaring med internationalt salg. Siden 1990 har jeg arbejdet med international forretningsudvikling kloden rundt. Siden 2005 har jeg været fast underviser for det tyske handelskammer (DIHK) i Berlin. Med 80 kontorer i Tyskland (IHK) og 120 kontorer i 90 lande (AHK) betjener handelskammeret store og mellemstore tyske eksportvirksomheder og skal konstant udvikle nye tjenesteydelser og kompetencer inden for eksportrådgivning.
Mine kunder i den private sektor behandler jeg med stor fortrolighed, men kan anvende dem i cases i en personlig samtale. Jeg understøtter gerne at mine kunder netværker med hinanden og udveksler erfaringer.